Bent Holstein

bent holsteinBent Holstein (1942), dansk maler og grafiker. Fra sine rejser til bl.a. Afrika og USA har han hentet inspiration til et maleri, hvis figurative elementer gradvis er blevet reduceret til et minimum.

Det hele starter og er grundlaget for alle fremtidige værker med håndværket den faglige dygtighed som lagde grunden til smukke og oplevede grafiske værker. Først med natur og dyr senere med en mere stram geometrisk og bygningsmæssig opbygning. I disse værker føler man altid at intet er tilfældigt og arket er først accepteret når Holstein er helt tilfreds –ingen kompromisser hverken i farve- form eller i samspillet dem imellem.

De seneste år har fortidens intense og gennemarbejde arbejder ført Bent Holstein videre til landskabet. Disse arbejder er for det meste udført på lærred i olie samt en næste usynlig streg. De er udført set igennem en en følsom kunstners øjne . Man mærker både respekt,ydmyghed,afmagt og glæde over det at være til i naturens vidunder,med alle de næsten umærkelig forskelle der er i dagens skiften.

Hans billeder er en hyldest til naturen og lærer os selv fornemme og opfange de små mirakler i naturen der omgiver os.

Han har lavet flere udsmykninger, bl.a. i direktionsspisesalen på Carlsberg Bryggerierne (1981) og på Malmparken Station i Ballerup (1990). Utallige udstillinger i ind og udland ex. Galleri Asbæk og DCA New york.

www.bentholstein.dk