Kathrine Ærtebjerg

kathrine_aertebjerg

Kathrine Ærtebjerg opstod i det danske kunst liv som en blomst eller et dyr der endnu ikke var beskrevet.

Hun præsenterede sig selv med et tilsyneladende enkelt udtryk. Billederne viser pigen, rummet, træer, blomster og noget svært at definere, muligvis den mørke side af det idylliske, det fortrængte og det man ikke kan tale om.
Billederne og sproget er komplekst i sin tale.

Ved nærmere studie og ved den hurtige betragtning bliver beskueren ført ind i en verden af eventyr og alvor.

Livet – mysteriet- det at føde, blive født og vokse op. Den indre historie vi alle bærer på .

Den historie beskriver Kathrine Ærtebjerg i sine værker på en insisterende og følsom måde, og på en måde så vi alle kommer i dialog med vores egen historie.

Billederne giver os en indsigt i vores egen rejse igennem livet.
Katrine Ærtebjerg er født 1969 i Sorø. Uddannet på Kunstakademiet og er i dag repræsenteret på bla. AROS, Statens Museum for kunst, Arken, Samlung Essl i Østrig og har stået for udsmykning af værelse på Frederik Vlll palæ, Amalienborg.

Kathrine Ærtebjerg er i dag anerkendt og fyldt med lyst og behov for at fortolke det nødvendige, der brænder i et sansende menneske.

www.kathrineaertebjerg.dk