Malene Bjelke

Malene Bjelke arbejder med at indfange og formidle det at være menneske.

Vi indeholder alle et mylder af følelser og passioner. Kunstnere som Malene ser det og mærker det, både hos sig selv og hos andre.

Hun fanger øjeblikke og gengiver disse øjeblikke som måske kun varer få sekunder. Øjeblikke som glæde, sorg, ensomhed m.m.

Hun evner at bevare disse ofte små, korte øjeblikke i sine skulpturer. Man drages imod hendes værker. Der opstår en nødvendig dialog som er liv givende for både beskuer og kunstner.

Født 1965, uddannet fra Danmarks Designskole 1987-1993.
1. og 2. del: Linien for Keramisk Formgivning og Glas og 3. del: Institut for Rum med scenografi som speciale.

Medlem af BKF, Billedkunstnernes forbund og SDS, Sammenslutningen af Danske Scenografer.

www.malenebjelke.dk

”Med sine enkle, ukomplicerede menneskefigurer rammer Malene Bjelke ned i hverdagens eftertænksomhed. Hendes skulpturer er som små tankefulde pauser, der giver beskueren ro i sjælen og lyst til at gense eller eje værket/værkerne.

Malene Bjelke frembringer arketyper på mennesket i alle aldre såvel unge som gamle.

Med materialer som voks, gips og bronze viser kunstneren, hvor forskelligt materialevalget giver sig til kende figurativt. Og ser man samme figur i de tre materialer ved siden af hinanden, er det en øjenåbner af rang.

Det er skulpturer i en abstrakt, naturalistisk enkelthed, hvor man ikke savner distinkte ansigtstræk, idet skulpturernes kroppe tilstrækkeligt signalerer sindsstemninger.

Det er menneskefiguren, der har Malene Bjelkes interesse, som hun med dyb indlevelse giver udtryk i sine små forfinede kunstværker.”

Fra tekst af kunsthistoriker Bente Hammershøy

Bronze
23cm x 11cm

kr 9700,00

Bronze
29cm x 9cm

kr 9200,00

Bronze
9cm x 7cm

kr 5400,00

Bronze
9cm x 15cm

kr 8000,00

Bronze
6cm x 18cm

kr 5800,00

Bronze
30cm x 12cm

kr 9700,00

Vil du modtage vores nyhedsbreve?

Vi sender med jævne mellemrum nyhedsbreve ud. De indeholder informationer om spændende nye kunstnere og vores udstillinger.